Hvad skal jeg vide om vagtområdet?

Alle vagtvirksomheder i Danmark skal være autoriserede, og alle vagter skal være godkendte af politiet og have den uddannelse vagtloven bestemmer. I øjeblikket er det grundlæggende vagtkursus på seks uger. Så hvis du vil være vagt, skal du kunne godkendes af politiet og have taget AMU-kurset på seks uger. Hvis du er tilknyttet et Jobcenter, kan du søge om at komme på kurset gratis. Hvis det ikke kan lade sig gøre, må du betale selv, medmindre du er så heldig at have fundet en arbejdsgiver, der vil betale.

Hvilke uddannelsesmuligheder har jeg?

Der findes fire skoler, der udbyder vagtuddannelsen mange steder i landet. På deres hjemmesider kan du læse mere om uddannelsen, tilmelding osv. Find den skole, der ligger tættest på dig.

På skolerne bliver du blandt andet undervist i:

  • Retsregler og bemyndigelse
  • Vagtfunktioner
  • Brandværn og førstehjælp
  • Rapportering og melding
  • Kommunikation og konflikthåndtering
  • Personlig sikkerhed og sikringsteknik

Det kan du arbejde som

Der er mange muligheder som vagt:

  • Alarmpatrulje (udrykning til indbrudsalarmer)
  • Runderende vagt (tilsyn i områder og bygninger)
  • Fastvagt (adgangskontrol, reception med videre)
  • Dørmand
  • Tryghedsvagt (vagt i det offentlige rum – kræver to ugers efteruddannelse)
  • Centervagt

Ønsker du at vide mere?

Ønsker du at vide mere om, hvordan du kommer i gang med uddannelsen? Så kontakt os eller udfyld formularen herunder og vi ringer dig op.