Hvad skal jeg vide om tv-overvågning?

Tv-overvågning er elektronisk sikring og derfor går udviklingen lige så hurtigt som inden for al anden elektronik. Det kræver, at du interesserer dig for it, elektronik, programmering, konfigurering og el. Tv-overvågning er samtidig et vigtigt værktøj for politiet i deres opklaring af forbrydelser, ligesom tv-overvågning kan være et kriminalitetsforebyggende tiltag.

Hvilke uddannelsesmuligheder har jeg?

Alle virksomheder, der arbejder seriøst med tv-overvågning, er ISO 9001-certificerede. Det giver dig flere muligheder for at komme i arbejde: enten er du uddannet elektriker, gerne fra sikringslinjen, eller også er du klar til at komme i lære hos en sikringsvirksomhed. Den tredje mulighed er at du får ansættelse i en certificeret virksomhed og gennemfører de kurser, der er krævet i kravspecifikationen. Det drejer sig om i alt seks kurser af nogle få dages varighed. Det er en oplagt mulighed for dig, som er voksen og kommer fra en anden branche for eksempel et andet håndværk.

Ønsker du at vide mere?

Ønsker du at vide mere om, hvordan du kommer i gang med uddannelsen? Så kontakt os eller udfyld formularen herunder og vi ringer dig op.